• Narrow screen resolution
  • Wide screen resolution
  • Increase font size
  • Decrease font size
  • Default font size
  • Dansk
  • English
Hjem
Familie DTS Udskriv E-mail

Familie DTS – en udfordring til dig og din familie!

Af Karen & Ole Andersen, Skoleledere 

Har I brug for at vokse sammen som familie og komme tættere ind i et nært fællesskab med Gud? DTSF (Discipelskabs Trænings Skole for Familier) er en investering for livet – fem måneder sat til side – i Guds drivhus. 

DTS er mere end en Bibelskole – det er en tid med fokus på vækst og dybe rødder.De første 12 uger er tilrettelagt med dyb og personlig undervisning, som vil udfordre dig personligt og jer som familie til at gå dybere med Gud. Vi lægger vægt på at leve og lære sammen, ikke bare i klasseværelset men også gennem fællesskabet med hinanden, gennem det at løse praktiske opgaver sammen, gennem lovsang og bøn, gennem lektier og leg. Det handler om at kende Gud og gøre ham kendt, og derfor bliver skoledelen efterfulgt af en korttids-missionstur. Her rejser vi otte uger til et andet land og en anden kultur og praktiserer det, vi har lært. Vi sætter "hænder og fødder" på Guds kærlighed.   

Familie DTS er for familier med små børn og med teenagere, for ægtepar og enlige forældre med børn. For os er det vigtigt at børnene trives og får lov til at vokse med Gud. Derfor bliver deres dagligdag fyldt med både leg, aktiviteter, lektie-hjælp, men også undervisning i samme emner som forældrene - bare målrettet til deres aldersgruppe.Skolen er international, og undervisningen vil foregå på engelsk med mulighed for tolkning til dansk.  

Vi har været medarbejdere på de sidste to Familie DTS’er på Sjellebro og er begejstrede for at se alt, hvad Gud har gjort. Vi har set familier blive styrket, sår blevet lægt, drømme vokse frem, gaver udfolde sig, børn som bliver frelst, visioner som bliver tændt...Nogen kommer på DTS for at søge Gud for nye mål og retning, andre fordi de trænger til et ’break’ fra hverdagens pres. Hvad end, det er for at vokse med Gud i deres personlige liv, eller for at få redskaber til at række ud til andre, har hver familie rejst af sted med nyt liv i bagagen.  

Vi er i stor forventning til den kommende Familie DTS – vi oplever, det er på Guds hjerte at udruste familier. Børn og voksne som sammen søger Gud for hans drømme for deres familie. Familier som tjener sammen og som rækker ud til andre. Familier som vil bygge på Guds værdier. 

Skal I med på Familie DTS 2011? Ring til kontoret på tlf. 8697 4055 for mere information, eller download ansøgnings-papirer direkte på www.ywam.dk. 

famdts.jpg

 

 

Begivenheder

Se hele kalenderen

Download

I vores medie arkiv - har du mulighed for at downloade undervisning, ansøgningsskemaer, brochurer osv.

Se mere her

Connected

Connected er vores nyhedsblad, som sendes til ca. 2200 husstande i Danmark 4 gange årligt. Connected trykkes kun på dansk. Du har muligheden for at modtage bladet gratis. Læs mere her...

Bliv stab

Har du lyst at være med på UMO-teamet fuldtids, så har vi flere behov som du kan være med til at dække - både i Randers og Svendborg.

klik her for at se hvilke behov vi har for tiden.

Medlemsskab af UMO

For kun 100 kr. for en voksen pr. år eller 200 kr. for en familie, har du mulighed for at hjælpe UMO som medlem. Dette kontinengent er med til at hjælpe os med at tage nye initiativer. Du har også mulighed for at hjælpe os økonomisk på andre måder. Læs mere her...