KERAMIKVÆRKSTED

KERAMIKVÆRKSTED

18-19 oktober 2024

Vi glæder os til at være kreative sammen med dig. Der er noget helt særligt ved at skabe sit eget håndlavede kunstværk.

Vi håber, du vil være med til:

At skabe et frirum, hvor vi i fællesskab hygger os med keramik

At give form til idéer og forestillinger

At inspirere og opmuntre hinanden

Du behøver ikke at have nogen erfaring med ler for at være med. Det er sjovt, hyggeligt, afslappende og givende at arbejde med ler.

Hvad kommer du til at lære?
Vi kommer til at arbejde med fire teknikker: plade-, pølse-, kvætsning- og kurinukiteknik.

Program:
Vi starter fredag kl. 19.00 med at introducere hinanden og snakke lidt om kreativitet. Derefter går vi i gang med at arbejde med hænderne. Vi afslutter officielt kl. 20.30, men du er velkommen til at blive hængende i værkstedet.

Lørdag arbejder vi fra kl. 9.30-12.00 og 13.00-16.00. Frokostpause fra kl. 12.00-13.00. Vi afslutter dagen kl. 16.00.

Tiden går både hurtigt og langsomt, når man arbejder med ler.

Pris:
Det koster 600 kr.

Hvad er inkluderet i prisen?

0,5 kg stentøjsler

7 timers keramikværksted/læring/produktion/vejligning

Forskelligt værktøj

Ekstra ler kan tilkøbes. Det koster 100 kr. pr. kilo, og alt er inkluderet – ingen overraskelser. Vi brænder kun ler, der er købt hos os.

Glasering:
Det er en fascinerende proces fra den indledende formning af leret til det færdige keramikværk. Efter formningen følger tørringsprocessen, og herefter kommer brændingsfasen, glasering og endnu en brænding. Vi sørger for tørrings- og brændingsprocessen. Valget om at glasere keramikken er op til dig.

Ønsker du at deltage i glaseringsprocessen, har vi planlagt en workshop tirsdag den 5. november fra kl. 19. Her vil der være en introduktion til forskellige typer glasurer, som er til rådighed i vores værksted, efterfulgt af muligheden for at kaste dig ud i den spændende glaseringsproces. Hvis du foretrækker, at vi står for glaseringen af din keramik, vil farvevalget blive truffet under keramiværksted-weekenden.

Husk at sætte kryds i kalenderen den 5. november!

Mad og overnatning:
Der er mulighed for at købe morgenmad og frokost samt overnatning.

Morgenmad: 25 kr.

Frokost: 50 kr.

Overnatning: 150 kr. (sengetøj inkluderet)

Vi har plads til 15 deltagere.

Hvem er vi?
Vi hedder Bodil Kappelgaard og Núbia Corneliussen og har haft fornøjelsen af at lege med ler. Vi har deltaget i forskellige workshops og oplevet, hvor givende det er at skabe noget med leret. Det vil vi gerne dele med andre. Derfor har vi besluttet at skabe denne mulighed, og vi glæder os til at lege med dig.